22 17 12 12 - Østerågade 17, 2. mf, 9000 Aalborg - Sohngårdsholmsvej 53B, 9000 Aalborg eihilt@privat.dk

Linedance

Her kan du se, hvad for hold Aalborg Danse Center tilbyder dig, som gerne vil danse Linedance.

Ved spørgsmål ang. holdene kan du kontakte os på aalborgdansecenter@gmail.com eller via kontaktformularet på forsiden.

Onsdag kl. 12.45-13.50

Hold 313C, Østerå

Linedance- 60+

Begynder/high beginner, med kaffepause

Holdet løber over 24 onsdage – 12 i månederne september, oktober og november  og 12 i månederne januar, februar og marts, april . minus uge 42 og uge 8 Lektionen  afsluttes med kaffe og hyggeligt samvær. Holdet er et blandet hold, nogle har danset 1 år andre flere, det er et godt socialt hold, god til at tage imod nye dansere. Vi danser “begynder danse”  til iørefaldende musik,  i dag danses der ikke kun til country musik, men også andre danserytmer. Alle nye danse bliver grundigt gennemgået, kendte danse bliver altid gennemgået mindst een gang.

Hvis man kommer som ny danser på dette hold, er det en fordel men ingen betingelse, at man har prøvet at danse før, f.eks. valsetrin og chasse , eller kender lidt til nogle af grundtrinene i linedance. Man kan låne Susanne Moses video på biblioteket, som gennemgår de 64 grundtrin der bruges i linedance, vi bruger ikke alle 64 på dette hold.

Det sociale samvær er en vigtig del af undervisningen, derfor er der indlagt kaffepauser.

På dette holde er der kaffepause og socialt samvær efter lektionen, som er på 50 min.

I 2002 etablerede jeg  linedance for pensionister, med  hensyntagen undervisning,  holdet  henvender sig  fortrinsvis til  pensionister.

Instruktør: Linea Borealis Ryhl

Onsdag kl. 14.15-16.15

Hold 315C, Østerå

Linedance 60/70+

Øvede, med kaffepause

Holdet løber over 24 onsdage – 12 i månederne september, oktober og november og 12 i månederne januar, februar og marts , minus uge 42 og uge 8.

Der lægges vægt på godt hyggeligt samvær med kaffe pause mellem lektionerne som er 2x 50 min,. Danse-Listen fornyes hver sæson, med nye danse, som bl.a. kan være een eller flere af  de “5 års danse”, dog tages  der tages højde for, om de passer til holdet. Årsdansene bliver valgt ud af landets linedance-instruktører i Silkeborg på en inspirationsdag sidst i august. Årsdansene er tænkt som danse man kan være fælles om, hvis man ønsker at besøge andre klubber. Dette hold tager ikke ud til andre klubber. Vi foretrækker danse koreograferet af Niels Poulsen, Odense og Lene Mainz, Herning.  De fleste dansere på holdet har danset med undertegnede som instruktør siden 2002 og  2003, med et par undtagelser.

I dette regi betyder øvet hold ,  ikke nødvendigvis, at der danses på højt niveau,  men at man har flere års dans bag sig. Danserne udtaler selv, at  de kommer mest for  motion, til velkendte danse og musik,  et par nye danse i sæsonen , dog ikke hver gang, ikke mindst det hyggelige samvær.

Niveauet ligger på beginner/improver.

Holdet er et lukket hold, hvis du er interesseret, kontakt Linnea på 24 43 36 70.

Instruktør: Linea Borealis Ryhl